Forstå forskellene mellem eneloop-batterier og normale batterier

Det grafiske design for eneloop For livet og jorden. Det grafiske Ene-Loop design er baseret på ovenstående koncept. Da produktet blev designet, var den vigtigste faktor at få budskabet ud til forbrugeren. I tilfældet Ene-Loop var dette budskab konceptet og den nye teknologi.

Det grafiske design for eneloop

For Life & The Earth. Det grafiske Ene-Loop design stammer fra ovenstående koncept.

Da produktet blev designet, var den vigtigste faktor at få budskabet ud til forbrugeren. I tilfældet Ene-Loop var dette budskab konceptet og den nye teknologi.

  1. Konceptet: På basis af konceptet "For livet og jorden" blev der udviklet en ny livsstil omkring genbrug i stedet for bortskaffelse af batterier.
  2. Teknologien: Teknologien gør dem nemme at bruge med begrænset selvafladning, hvilket adskiller sig helt fra tidligere genopladelige batterier.

De nøgleelementer, som var forbundet med at inkorporere disse to budskaber i det grafiske produktdesign (visuelt) i stedet for et dokument, var farve, form og enkelhed.

  1. Farver og former foreslået af konceptet: Ene-Loop's hvide basisfarve repræsenterer livets glans = lys (RGB). Den blå farve i logoet blev valgt for at signalere hav og vand samt jorden. Logoets grafiske design er omhyggeligt udtænkt med henblik på at signalere venlighed samt innovation på basis af jorden som en enkel præmis = en kugle, for at tydeliggøre konceptet.
  2. Hvorfor var det nødvendigt at gøre det enkelt? Som ovenfor nævnt var formålet med Ene-Loop's design at formidle et visuelt budskab. Det indebar at udarbejde et ikon eller et mærke. Ved at skabe et enkelt og tydeligt grafisk design, hvor alle unødvendige elementer fra fjernet, mente vi at kunne formidle vores budskab med større vægt på en visuel måde.

eneloop blev rost overalt i verden for sin teknologi og sit grafiske design, hvorved det lykkedes os at adskille os fra andre virksomheder og skabe et globalt brand-ikon for genopladelige batterier.

Mizuta Kazuhisa

Designer Mizuta Kazuhisa

eneloop-teknologi

eneloop er et Ni-MH-batteri. For at forstå de ændringer, som eneloop-batterierne har undergået, hjælper det at forstå, hvordan et typisk Ni-MH-batteri er konstrueret.

Grundlæggende konstruktion a Ni-MH-batteri

Som de fleste andre genopladelige batterier består Ni-MH-batterier af to metalstriber – den positive og den negative elektrode. Mellem disse metalstriber er der anbragt et isolerende folie, den såkaldte separator. Denne sandwich i tre lag rulles op i en spole og anbringes i en metalbeholder, som fungerer som batteriets negative pol. Inden beholderen lukkes med et låg, fyldes en væske (elektrolytten) i beholderen. Låget indeholder et aftræk, som muliggør frigørelse af brint, når batteriet overlades. Batteriets elektriske ydeevne afhænger af sammensætningen af elektroder, separatoren og den anvendte elektrolyt.

Selvafladning i Ni-MH-batterier

Moderne Ni-MH-batterier består af to metalstriber (anode og katode), som er adskilt af et ikke-ledende porøst plastfolie (separator) Disse tre striber lægges oven på hinanden og vikles til en spole. Spolen anbringes i en metalbeholder og fyldes med en væske (elektrolyt). Derefter lukkes metalbeholderen med et låg. Ni-MH-batteriers selvafladning sker af tre hovedårsager:

  • katodens kemiske nedbrydning
  • anodens naturlige forvitring
  • urenheder i anoden

Hvordan kan selvafladningen reduceres?

Den kemiske nedbrydning af katoden er reduceret betydeligt takket være en ny super-gitterlegering. En anden fordel er, at super-gitterlegeringen øger batteriets elektriske kapacitet og mindsker den interne modstand, hvilke giver en kraftigere afladningsstrøm. En anden fordel ved super-gitterlegeringen er, at der kræves mindre cobalt for at stabilisere sammensætningens struktur. Anoden er forstærket med et andet nye materiale, som reducerer den naturlige forvitring. Desuden er separatoren og den anvendte elektrolyt blevet optimeret til lav selvafladning for eneloop.

Hvilke ændringer er foretaget for at opnå det nye eneloop-batteri?

De teknologiske forskelle mellem det "gamle" og det "nye" eneloop-batteri er, at den super-gitterlegering, der er anvendt til det "nye" eneloop-batteri er yderligere forbedret.

  1. Avancerede materialer: Udvikling af en meget holdbar super-gitterlegering Holdbarheden af Panasonic's originale super-gitterlegering, som er et negativ elektrode-materiale, som bruges i eneloop, er forbedret ved at gøre den krystallinske struktur ensartet (en reduktion af krystaller med uregelmæssig atomrækkefølge er uregelmæssig) samt forbedre dens sammensætning (forholdet mellem indholdsstofferne) for at mindske nedbrydningen af super-gitterlegeringen ved gentagen opladning og afladning.
  2. Avanceret fremstillingsmetode: Udviklet teknologi til beskyttelse af super-gitterlegeringens overflade Der blev udviklet et nyt additiv til negativ elektrode-materialet, super-gitterlegeringen, og en ny additivcoatingteknologi Ved at beskytte legeringens overflade er det muligt at mindske nedbrydningen af super-gitterlegeringen ved gentagen brug.
  3. Avanceret struktur: Brug af stærkt/tyndt udvendigt hus Til det nye eneloop-batteri anvendes det samme stærke/tynde udvendige hus som til Panasonic's førende genopladelige AA-batterier med høj kapacitet i Ni-MH2700-serien. Derved øges pladsen til den indvendige celle, og balancen mellem batteriets komponenter optimeres, hvilket øger det antal gange et batteri kan genoplades.